Aktiv sommerhusferie i Danmark - tag cyklen med!
Tag på cykelferie i sommerhus på Falster
Nu er der gode nyheder for de cykelglade gæster på Falster. Øen har nemlig fået en ny 132 km. lang naturskøn cykelrute.
Ruten fører jer rundt langs Falsters kyst, hvor I bl.a. kan opleve de mange smukke sandstrande, de hyggelige købstæder og forskellige seværdigheder.
Gør holdt ved vandet og tag en afstikker til havs med minifærge eller kano, eller nyd madpakken i skoven. Langs ruten er der opsat 13 informationstavler, som skal guide cyklisterne på ruten.
Find et sommerhus i Marielyst på Falster og nyd en aktiv cykelferie på sydhavsøen.
Cykelruten fører jer bl.a. gennem:
- Gedser, Danmarks sydligste by med udsigt over Østersøen
- Hasselø Plantage ud til Guldborgsund
- Nykøbing Falster - Falsters hovedstad med butikker, restauranter og seværdigheder
- Sundruten langs Gulfborgsund med godserne Ny Kirstineberg, Pandebjerg og Vennerslund
- Nordfalster med bakkeland og flot udsigt ved Vålse Vig, Gåbense og Sortsø
Nr. Alslev med svømmecenter, krokodillefarm og andre seværdigheder - Stubbekkøbing - en hyggelig købstad, hvorfra man kan tage minifærgentil Bogø om sommeren.
- Østkysten med de store skove, blandt andet bøgeskov helt ned til Østersøen, hvorfra H.C. Andersen i sin tid badede
- Hesnæs med særprægede huse
- Fortidsmindeskoven Halskov Vænge
- Herregården Corselitze, hvor parken er åben for besøgende
- Marielyst med imponerende sandstrand, som igen i år er blevet kåret til Danmarks bedste Strand.
Del jeres cykelferie-oplevelser: hvor plejer I at tage på cykelferie i Danmark? Skal I måske prøve den nye cykelrute på Falster?
