UV-jagt og snorkling fra Thyborøn til Fjaltring og i Nissum Bredning.

Undervandsjagt – eller UV-jagt -  er en lille, men stadig mere populær sport i Danmark. Man har som regel en våddragt og blybælte på samt tilsvarende hætte, handsker og neopren sko. Hertil kommer dykkermaske, snorkel og svømmefødder. De der jagter fisk har som regel en harpun. Husk altid en kniv.

Thyborøn og høfderne sydpå til Fjaltring

Høfderne ved Vesterhavet er afgjort et af de allersjoveste steder at jage i Danmark. Her er, fx ved høfderne ved Thyborøn, op til 10 meters dybde og man finder her arter som taskekrabber, hummer, havbars, havørred, laks, torsk, makrel samt naturligvis fladfisk. Thyborøn er et af de absolutte hotspots for UV-folket i Danmark, men det kræver de rigtige forhold og dette gælder også for de øvrige steder langs Vestkysten. Nordsøen består af sandbund, og derfor skal der ikke ret meget uro til, før man ikke kan se længere end harpunspidsen under vandet. De nødvendige forhold kræver minimalt 2-3 dages vind fra øst samt ingen regn. Dette giver som regel god sigt, men det er ikke garanteret. De lokale forhold langs kysten kan variere meget indenfor få kilometer pga. strømforhold. læs mere om fiskeferie her. 

   

Nissum Bredning

Her er altid sikker gevinst hvis man søger den udsøgte Limfjordsøsters, som er den sidste overlevende originale europæiske østers, som kun findes her. Herudover er der utallige blåmuslingebanker hvor muslingerne ligeledes er lige til at samle op. Det gode er at man kun skal på 30 cm dybt vand for at samle disse op. Skaldyr bør ikke samles hvis vandtemperaturen er over 15 grader. Derfor er sæsonen ofte fra og med oktober til og med april. Tilgengæld begynder fiskene, hummerne og taskekrabberne at leve op i sommersæsonen i Limfjorden. Der er mulighed for fladfisk, multer, havørred og stenbider i sommersæsonen.

Regler:

  • I Danmark er det TILLADT at bruge harpun med elastik – harpun med trykluft kræver tilladelse.
  • Det er TILLADT at jage om natten med en kraftig lygte.
  • Det er TILLADT at jage i saltvand, men IKKE i ferskvand.
  • Ellers gælder reglerne for lystfiskeri og derfor kræves der fiskekort: