Limfjorden – skønne sommerhuse i ferieparadies

Limfjorden ligger i hjertet af Jylland og forbinder Vesterhavet med Kattegat i øst.

I virkeligheden består fjorden af mange forskellige småfjorde, bredninger, sunde og vige, men i daglig tale betegnes de alle under ét som Limfjorden.

Optisk ser det ud som om Limfjorden har delt Jylland i to halvdele med storbyen Aalborg i den østlige midte. For at komme til Danmarks nordlige del er man da også nødt til at krydse en af de mange broer, der går over Limfjorden: Oddersundbroen, Sallingsundbroen, Vilsundbroen, Aggersundbroen, Jernbanebroen, Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen.

Limfjorden er således et landskab med mange ansigter. I den midterste del af landet udfolder den idylliske del af Limfjorden sig mens den vestlige del af fjorden er præget af det mægtige Vesterhav og det smukke klitlandskab. Indtil stormfloden i 1825 var Limfjorden lukket ud mod Vesterhavet og bestod af brakvand - en blanding af fersk- og saltvand. Efter den voldsomme stormflod i 1825 brød Vesterhavet tangen mellem Thyborøn og Agger og siden da har fjorden udelukkende bestået af saltvand.

  • Schöne Strände
  • Wassersport
  • Kinderfreundlich
  • Schöne Natur

Skøn beliggenhed ved Limfjorden

Find sommerhus ved Limfjorden

Ferie ved vand, klitter og skov

Kystlinjen strækker sig i alt over 1.000 kilometer og ikke mindst derfor er Limfjorden et paradis for sommerhuse. Landskabet tæt på Vesterhavet byder på masser af plads og der ligger sommerhuse direkte ved vandet, mellem klitter og skov og nogle tilbagetrukket i hemmelige bugter. Mellem de snoede kyster rejser sig undertiden små bakker og ved Thyholm finder man 30 meter høje klipper med stejlt fald til vandet.
Landskabet ved Limfjorden er fyldt med overraskelser og muligheder. På land er området med sin afvekslende natur perfekt til vandre- og cykelture og vil man til havs, kan en spændende fisketur anbefales. 
Ved Limfjorden møder man det danske landskab, når det er smukkest og her er der ubegrænsede muligheder for at nyde en skøn ferie i et lækkert sommerhus. Udvalget er bredt - lige fra luksuriøse sommerhuse med pool og spa, til mere simple sommerhuse med enkel indretning og attraktive priser. 

Familieferie med masser af oplevelser for både børn og voksne

Området er med sine anlagte børnevenlige stier velegnet for familier med børn. Kører man ad disse ruter, enten på cykel eller i bil, kommer man forbi steder, der kan begejstre både børn og voksne. I Lemvig finder man bl.a. Bjergbanen, som på sin korte distance tilbagelægger et fald på over 30 meter. Hvis vejret er godt, kan man tage på guidet muslingejagt og efter en god snorkeltur spise de friskfangede muslinger. I Thyborøn venter et imponerende akvarie og det lille hus, Sneglehuset, der er beklædt med smukke muslingeskaller fra hele verden. Herudover er landskabet ved Limfjorden naturligvis også særligt elsket af cykel-turister. I hele området er der anlagt flotte cykelstier, der gør det nemt at komme rundt til de forskellige seværdigheder og samtidig nyde det smukke landskab. Har man ikke plads til cyklerne på bilen, så er der gode muligheder for at leje cykler i ferien. Læs mere om cykelferie ved vestkysten her.

Badeferie ved Limfjorden

Danmark er kendt for gode og rene strande, men Limfjorden har selvfølgelig også nogle hotspots, som har en speciel god kvalitet. Inde i landet kan Søndbjerg strand anbefales, som ligger tæt på Thyholm og som er meget populært blandt familier med børn. Vandet er roligt og lavt, hvilket er meget godt for badeferie med børn. Udover det byder stranden på en badebro, toiletter og en legeplads. Lige ved Vesterhavet ligger de smukkeste strande syd for Thyborøn og nord for Agger.

I Thyborøn findes stadig nogle rester, der stammer fra Anden Verdenskrig, gamle bunkere forsvinder her langsomt ned i sandet. Ikke desto mindre er stranden en af de bedste, med sine brede klitter og tæt på landsbyerne er der også toiletter og legepladser. Særligt smukke strande findes også nordvest for Lemvig, en af dem er den berømte Vinkelhage strand. Også her finder i på en nærliggende campingplads, toiletter og legepladser. Mange af husene her ligger direkte ved stranden med egen badebro. Et sommerhus af denne art, er perfekt til en badeferie med børn, da børnene har direkte adgang til den flotte strand. Stranden er åben for alle, lukkede og private strande findes ikke i Danmark. Det er derfor ikke noget problem, når du lejer et sommerhus i anden eller tredje række, fordi alle har adgang til stranden. Den lille halvø Gjeller vest for Lemvig, er det rigtige sted, hvis i vil slappe helt af.  Her er ingen huse – og der er næsten ingen turister i nærheden af den kilometerlange strand. Til gengæld er der naturligvis ingen faciliteter såsom toiletter eller restauranter.

Aktiv ferie ved Limfjorden

Lemvig Golf

Vandsport

Elsker du at ligge på stranden for at slappe helt af? Så er Limfjorden det helt rigtige sted, men området byder også på masser af aktiviteter og underholdning. I Lemvig finder i f.eks. en af ​​de bedste golfklubber i hele landet. Klubben er kendt for dens enestående natur, fordi man har en ubeskrivelig udsigt over fjorden og klitterne, imens man spiller. Du kan ikke komme tættere på naturen mens du spiller golf! Et besøg på snapsvej kan også varmt anbefales. Vejen starter øst for Thyborøn og snoer sig gennem alle byer fra Struer i syd til nord i Dragsbæk. Vejen tager dig forbi gamle klostre, herregårde og kroer,  som alle stadig har deres eget destilleri.

Limfjorden er også et paradis for vandsport og aktiviteter af forskellig art. De mange bugter og sandstrande byder på gode muligheder for vandsport, uanset om det er windsurfing, kitesurfing eller sejlads. Området har mere end 40 små havne, så her er masser af mulighed for aktiviteter på vandet.

Udflugt til byerne - Aalborg, Viborg og Holstebro

I nærheden af Limfjorden ligger Aalborg, Danmarks tredjestørste by. Her finder I alt, hvad en storby skal tilbyde: stort udvalg af butikker, interessante museer og flotte spisesteder. For arkitektur-entusiaster vil Utzon Centeret være et besøg værd, ligesom den gamle ærværdige Domkirke. Aalborg er kendt for sit natteliv i hele Danmark. Særligt berømt er "Jomfru Ane Gade". Selv Danmarks kronprins har tilbragt flere nætter i den festglade gade. I den nærliggende by Holstebro finder I det berømte Odin Teater, som også er kendt i hele landet. Desuden er byen kendt for sine moderne skulpturer og fine restauranter. I Viborg finder I den storslåede katedral, en hyggelige shopping gade og hyggelige gourmet restauranter, hvoraf nogle ligger direkte ved den idylliske Søndersø.