Marielyst Strand igen kåret til Danmarks bedste!
02-07-2012
2 år i træk er Marielyst Strand blevet kåret til Danmarks bedste strand
Endnu engang er næsten halvdelen af de flere end 1.100 stemmer i Rejselivs afstemning gået til Marielyst Strand.
Med sine 20 km har Marielyst Strand både plads til dem, der vil ligge midt i mylderet og mærke stemningen fra gågaden i feriebyen, dem der vil ligge i fred og ro og dem, der ynder at solbade nøgen.
Ligeledes er Marielyst Strand særligt god for familieferien med små børn, fordi den er så lavvandet og fordi stranden er bemandet med livreddere.
Læs artiklen på Rejseliv.dk og se, hvad bl.a. gæsterne siger om stranden.
