Sjov og leg i det fri for både store og små

Skovlegeplads ved Henne

I Ål plantage ved Oksbøl er der en rigtig fin skovlegeplads til fri afbenyttelse. Her er der også borde og bænke samt toilet. Der er indkørsel fra Præstegårdsvej i Oksbøl.

Skovlegeplads ved Ulfborg

Ved Ulfborg finder I Nørhede skovlegeplads og Spidsbjerg skovlegeplads med vipper, klatrestativer og gynger. Legepladsernes redskaber er lavet af naturens egne materialer, og der er opstillet borde og bænke, hvor I kan nyde jeres medbragte madpakker. Så pak picnickurven og ta på en hyggelig udflugt med sjov og motion. 

Skovlegeplads ved Vejlby

Området er fyldt med aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Oplev Klosterheden, et af Danmarks største skovområder med hedesletter og smeltevandsdale, krondyr, bævere og fugle i stort tal. Der er rige muligheder for udfordringer på cykel. Her findes også en 50 km. lang mountainbikerute, og rideruter med raste/hvilepladser. Skovlegepladsen er populær, den har et årligt besøgstal på omkring 50.000.