Vestkystens strande

Der er rig mulighed for at komme på badeferie i Danmark

Langs den jyske vestkyst får du nogle af de bedste badestrande, hvor både børn og voksne kan boltre sig. Nedenfor kan du læse nærmere om de forskellige områder og finde netop dit favorit område. God fornøjelse!  

Henne Strand

Henne Strand er kendetegnet ved flot natur og kilometerlange, brede sandstrande, som er omgivet af klitplantager og hedelandskaber. Stranden ved Henne Strand har Blåt Flag og er desuden bilfri, der gør den særdeles velegnet til badeferie for hele familien. Læs mere om Henne Strand.

Ulfborg

Ulfborg ligger mellem hav og fjord, så der er flere forskellige muligheder for at oplevet vandet. Vesterhavet er en stor attraktion for både turister og fastboende. Men der er god plads, hvis blot man går nogle få hundrede meter væk fra parkeringspladserne eller stierne, der fører ned til havet. Ulfborg ligger i flotte naturomgivelser med skov og store klitplantager, hvor udsigten ikke er generet af kystnært højhusbyggeri. 

Nissum Fjord byder på små uspolerede havnemiljøer ved Nr. Fjand, Nørhede Vest og Felsted Kog. Derudover byder området omkring Nissum Fjord på spændende naturoplevelser, hvor man kan iagttage det rige dyreliv. Læs mere om Ulfborg

Vejlby Klit

Vejlby Klit ligger på en landtunge mellem Vesterhavet og den fem kilometer lange Ferring Sø og omkring ti kilometer vest for Lemvig. 

Vestkysten ved Vejlby Klit byder på masser af saltvandssprøjt, brede strande og flot natur. Limfjordslandet mod nord er mildere, bakket og frodigt med små vige og bredninger, der gør det ideelt til familier med børn. Bag klitterne ligger hede og store plantageområder. Læs mere om Vejlby Klit.

Houstrup

Stranden ved Houstrup er en lang hvid sandstrand, der er en kombineret strand, hvor en del af stranden er for de almindeligt badende gæster, og en anden del er for naturister. 

Stranden ligger i smukke omgivelser med høje klitter, så der er god mulighed for læ. Blaabjerg Plantage er nabo til Houstrup, og bag klitterne ligger et stort fredet naturområde med lyngdækket hede og små søer. Læs mere om Houstrup.

Hvide Sande

Ved Hvide Sande finder I en lækker, hvid og bred sandstrand med plads til alverdens aktiviteter. Her er der rigtig gode muligheder for at tage sig en dejlig dukkert i bølgerne, solbade, spille og lege på stranden eller surfe, når vinden indbyder til det. Der er en fin parkeringsplads med offentlige toiletter og udendørs bruser, og derfra er strandtilgangen flisebelagt, så det er nemt for både barnevogne og kørestole at komme ned til stranden. Derudover er der gratis trådløs internetadgang, og om sommeren er der livreddere for at øge badesikkerheden. Læs mere om Hvide Sande.

Blåvand

Blåvand strand er kendt for sin særligt børnevenlige strand, hvor der er svag strøm og godt lavvandet, så både børn og voksne kan gå langt ud, når der skal bades. Stranden er mærket med det Blå Flag, en international miljømærkelse, som fortæller, at stranden lever op til en række krav ift. vandkvalitet, sikkerhed, service og miljøinformation. Bag ved stranden kan man gå på opdagelse i klitlandskabet, hvor der stadig ligger bunkers fra 2. verdenskrig, som man kan opleve indefra. Der er nem adgang til stranden og mulighed for parkering på den store parkeringsplads. Læs mere om Blåvand.

Fanø

På Fanø finder I en af Europas bedste og mest sikre badestrande. Den lækre, brede, hvide sandstrand strækker sig 15 km. Stranden på Fanø er især kendt for at man kan køre med sin bil næsten helt nede langs vandkanten. Hele året rundt er der et hav af forskellige aktiviteter på stranden som f.eks. drageflyvning, windsurfing, cykelture, boldspil, ravture og meget mere. Læs mere om Fanø.

Ebeltoft

Ved Ebeltoft finder I flere fine og brede badestrande, som er ekstra børnevenlige med lav vanddybde. Bl.a. Ahl Strand er en lækker strand udmærket med det Blå Flag, der sikrer jer de bedste badeforhold. Ebeltoft strand er endvidere et godt valg, hvis I leder efter en handicapvenlig strand. Læs mere om Ebeltoft på Djursland.