Sommerhusferie med Sankt Hans hygge

Sankt Hans er en skøn begivenhed for hele familien med hygge, snak og sang omkring bålet. Rundt omring i de forskellige sommerhusområder afholdes der en masse gode Sankt Hans arrangementer, hvor alle er velkomne. Tag familien med og nyd en hyggelig midsommeraften lørdag d. 23. juni, der hvor I holder ferie i sommerhus.

Sankt Hans aften i Henne Strand
Kl. 19.00 vil Jazz Buffeten gå en streetparade rundt i byen og spille de bedste jazz-melodier som Down by the Riverside, Up a lazy River og meget mere.
Kl. 20.00 følges heksen fra byen til bålet på stranden, også her vil Jazz Buffeten spille til. 
Kl. 21.00 er der båltale, som vil blive holdt af det lokale folketingsmedlem Hans Chr. Thorning og bålet tændes.
Heksen vil blive fremstillet af Vandrehjemmet Solfang og vil stå til udstilling fra mandag den 18/6 2012.

Sankt Hans i Vejlby Klit
Der afholdes Sankt Hans arrangement på Odden med bål lige ned til vandet, pølser og drikkevarer samt musikalsk underholdning.
Fra kl. 19.00 ved Lemvig ungdomsgård.
Kl. 20.30 bål og båltale ved Sognepræst Birgitte Krøyer.
Ved Harboøre Centret er der også Sankt Hans hygge for hele familien:
Kl. 17.00 Ulvetime.
Kl. 17.30 Bål for de små.
Kl. 18.00 Fællesspisning.
Kl. 20.00 Båltale og fællessang.
Kl. 21.00 Hygge i hallen.

Sankt Hans i Ulfborg/Vedersø Klit
Der afholdes Sankt Hans på stranden ved Vedersø Klit.
Fra kl. 19.30 er der mulighed for at købe øl og vand leveret af Klitgrillen og der vil være gratis snobrød til børnene.
Kl. 20.30 tændes bålet og der er båltale ved Axel Gade.

Vi ønsker rigtig god fornøjelse!

Sankt Hans 190613