Da havet rejste sig over Jyllands vestkyst

I år 1634 skyllede havet ind over Jyllands vestkyst i over seks meters højde. Op til 15.000 mennesker mistede livet, og kystlinjen blev totalt slået i stykker. Værst gik det ud over den sydvestlige del af kysten.

Hvert år lægger destruktive naturkatastrofer flere verdensdele totalt øde. Tusindvis af mennesker mister livet, og store områder bliver fuldkommen blæst omkuld, skyllet væk og revet ud af landkortet af naturens ødelæggende kræfter. Vi er hvert år vidne til superstorme, der i høj fart rammer USA med vindstød over 280 kilometer i timen og medfører enorme menneskelige og materielle ødelæggelser, som vi overværede eksempelvis i 2005, da superstormen Katrina med stor kraft ramte den amerikanske Atlanterhavskyst, oversvømmede storbyen New Orleans og førte til den største naturkatastrofe i USA's historie. Katrina kostede 1.836 mennesker livet.

Ligeledes bliver Asien hvert år ramt af omfattende og altødelæggende oversvømmelser, og blandt de værste er indlysende jordskælvet, der forudsagde og igangsatte den ødelæggende tsunami i Det Indiske Ocean i 2004, hvor flodbølgerne rejste sig helt op i 30 meters højde og oversvømmede mange landstrækninger, der grænser op til havet. Tsunamien dræbte mere end 225.000 mennesker i elleve lande, og værst gik det ud over Thailand, Indien og Sri Lanka. Disse katastrofescenarier glemmer vi aldrig i livet.

I det store og hele er vi hvert år vidne til oversvømmelser, der medfører enorme menneskelige og materielle skader, og dette konstateres og berettes også i en rapport, hvor i alt 32,4 millioner mennesker verden over i 2012 blev tvunget til at forlade deres hjem og flygte fra omfattende oversvømmelser. I Danmark er det heldigvis langt mellem snapsene, at lignende naturkatastrofer rammer dansk jord, men Danmark bliver i ny og næ ramt af naturkatastrofer, der dog er langt fra i samme kaliber som superstormene i USA og tsunamierne i Asien. Alt taget i betragtning er risikoen for oversvømmelser ikke store i Danmark, men over tid er der forekommet usædvanlige store bølger og ødelæggende oversvømmelser, som har lagt danske landsdele under store vandmasser.

Især kæmpede vores forfædre i høj grad med oversvømmelser, der i nogen grad minder om superstormene i USA, fordi vi ved i dag om forfærdelige stormfloder, der hærgede og ødelagde de danske kyster tilbage i tiden. Ved kanten af Skibbroen længst mod vest i byen Ribe i Sydvestjylland står en formidabel bronzeklædt sølje, der varsler om fortidens rædselsfulde begivenheder. Søjlen beretter nogle af de værste naturkatastrofer i dansk historie og sætter en tyk streg under havets altødelæggende kræfter. Den markerer stormfloder, der har ramt Ribe og området langs den jyske vestkyst i årene 1634, 1825, 1904, 1909 og 1911. På toppen og i over seks meters højde står årstallet 1634 indgraveret i bronzeringen, og når man kigger på søjlen og fæster et blik på, hvor højt havvandet på dette tidspunkt stod i Ribes gader, forstår man i virkeligheden godt, hvorfor befolkningen langs Jyllands vestkyst gennem årene har frygtet Vesterhavet så meget.

Den øverste bronzering indikerer Blanke Hans’ ødelæggende kræfter, da havet skyllede ind over vestkysten og medførte enorme menneskelige og materielle ødelæggelser samtidig med, at mange steder langs kysten blev totalt omformede. Stormfloden i 1634, som bliver kaldt ”Den 2. store mandedrukning”, hærgede Jyllands vestkyst natten mellem 10. og 11. oktober og er en af de værste dokumenterede storme, der nogensinde har ramt Danmark. Stormfloden og de tilhørende oversvømmelser forårsagede enorme tab, og kystlinjen langs vestkysten blev totalt slået i stykker og i alt 8.000 til 15.000 mennesker mistede livet under denne naturkatastrofe.

Natten til 11. oktober 1634 beretter om en rædselsfuld katastrofescenarie for folk især langs den sydvestlige del af kystlinjen. På en enkelt nat blev folk og natur skyllet væk og store ændringer blev skabt i landskabet. Kombinationen af orkanagtig storm og springflod fik digerne til at brase sammen som sandslotte, hvorved vandet kunne vælte meterhøjt og adskillige kilometer ind over marsklandet. På en mur inde i Ribe Domkirke, som ligger otte km fra kysten, er der sat en streg i en 1,60 meters højde over kirkegulvet, og den indikerer, hvor højt vandet nåede så langt inde på landet under denne skæbnesvangre nat i 1634. Stormfloden var en enorm ulykke, hvor store landområder forsvandt, byer blev revet omkuld, hele landsbyer blev opslugt i havet og blev aldrig set igen.

Stormfloden i 1634 var rædselsfuld på alle måder, men over tid har Jyllands vestkyst været ramt af adskillige stormflodskatastrofer, og en, der skiller sig ud sammen med ”Den 2. Store Manddrukning”, er umiddelbart den ældste dokumenterede stormflodskatastrofe i dansk historie. I januar 1362 ramte en stormflod, der er døbt ”Den Store Manddrukning”, kysten med en voldsomhed, som forandrede hele området. Det er ikke dokumenteret, hvor mange døde, men eksperter vurderer, at op mod 20.000 mennesker mistede livet langs hele vestkysten.

Senere stormfloder i Danmark har været mindre dramatiske, men ikke helt uden konsekvenser. Stormfloder truer ikke længere menneskeliv, ejendomme og landområder i lige så høj grad, som de eksempelvis gjorde i 1362 og 1632, og dette skyldes først og fremmest forbedret kystsikring, beredskab og varslingsteknikker. Ikke desto mindre kan man stadig risikere at få våde fødder, men risikoen for ekstremt højvande er faldet.

Overalt langs den jyske vestkyst findes i dag spor efter disse chokerende stormflodskatastrofer, som vores forfædre kæmpede hårdt mod. I dag er fortidens dramatiske stormfloder en spændende og dramatisk turistattraktion, der giver nogle helt særlige oplevelser. Oplevelser, der giver os mulighed for at få en smule indblik i og bekendtskab til livet ved Vesterhavet i en tid, hvor Jyllands vestkyst var et mørkt og forblæst land, og hvor håb, død og overlevelse prægede hverdagen.

Gå derfor på opdagelsesrejse langs den jyske vestkyst, som du vil ikke fortryde. Hvis du har brug for inspiration, så kan vi anbefale at gå på jagt efter stormflodssøjle, som står mange steder langs vestkysten.

Fortaelling Havet Rejste Sig

Foto: På Fanø oplever man i ny og næ oversvømmelser, men det er stadig svært at forestille sig, hvor højt vandet stod, da store landområder langs kystlinjen forsvandt, byer blev revet omkuld, hele landsbyer blev opslugt i havet og blev aldrig set igen i stormfloden i 1634.