En svævende zoologisk have over Fanø

Fanø har alt, hvad et feriehjerte kan begære, men Fanø har mere end det. Meget mere. Mere i form af små drager, store drager og sjove drager. Mange drager. I alt 20.000 drager.

”I dragernes verden er vi alle lige gamle”

(citat Poul Henningsen i bogen ”P.Hs dragebog for børn fra 8-128 år”)

Enestående natur, gode badestrande, rig på kunst og kultur og hyggelige restauranter. Fanø har alt, hvad et feriehjerte kan begære, hvad enten man er til afslapning på stranden, kulturelle aktiviteter eller hårrejsende oplevelser, men Fanø har mere. Meget mere. Mere i form af små drager, store drager og sjove drager. Mange drager. Drager blandet andet i form af delfiner, krabber, køer, blæksprutter, grise, katte, fiske og andre dyrearter. I alle farver og størrelser. I alt 20.000 drager, fordi hvert år invaderer omkring 5.000 højtflyvende drageentusiaster ferieparadiset og flokkes på de brede sandstrande for at præsentere deres drager.

Bag disse drager ligger der hundredvis af timers arbejde, når disse drageentusiaster, i stil med den brune bjørn, går i vinterhi. Ej for søvnens skyld, men for mange søvnløse og sjove natter, hvor de konstruerer og færdiggør deres mesterværk til næste års store dragefest. En fest, der næppe findes i samme størrelse nogen andre steder i verden. Et princip, der hvert år vokser sig større med en god hjælpende hånd af word-of-mouth informationskanylen, når Wolfgang Schimmelpfennig og hans kompagni flokkes på Fanøs vestside og forvandler den blå, skyfrie himmel til et festfyrværkeri af farver, kreativitet og underholdning.

Primus motor og grundlæggeren af dragefestivalen er tyskeren og drageentusiasten Wolfgang Schimmelpfennig, som satte sine fodspor på Fanøs vestside i 1985, da han mødtes med andre drageentusiaster for at dyrke deres fælles farverige og kreative hobby. Indledningsvis talte man mere om en komsammen fest og en fællesskabsfølelse mere end en festival, men gennem årene er dragefestivalen blevet mere og mere populær, og det har resulteret i, at festivalen 28 år senere stadig har masser af luft under vingerne og er større end nogensinde. 1985 var derfor startskuddet, og verdens største dragefestival gik for alvor på vingerne. I dag mødes drageentusiaster fra alle verdens hjørner på Fanøs sandfyldte vestside, der i dag råbes for verdens mekka for drageflyvere, som både dyrker drageflyvning som fritidsinteresse og sport. Blandt de mange dragefolk er der for eksempel tyske mestre, europamestre, verdensmestre og endda nogle, der har fået deres præstationer optaget i Guiness’ rekordbog.

Drageflyvning er en hobby for alle, uanset alder og køn. Der findes ikke en aldersgrænse for, hvornår man er for gammel til at lege med drager, og det er det kendte danske multitalent – designer, arkitekt, skribent og kulturkritiker Poul Henningsen – et godt eksempel på. Han var nemlig også et stort legebarn, der i dag ville være ellevild på Fanøs brede strande med sine hundredvis af selvkonstruerede drager. Poul Henningsen var en mand med mange titler, men han var også en passioneret dragebygger. En dragebygger med stor fascination for dragernes historie. Poul Henningsen døde i 1967, så han fik aldrig oplevet drageflyverens mekka, men vi kan relativt hurtigt konstatere, at han havde været tosset med verdens største dragetræf – Fanø International Kite Fliers Meeting.

Fanø International Kite Fliers Meeting er kommet for at blive som en integreret del af Fanøs identitet og en stor årsag til, at tusindvis af feriegæster hvert år vælger at besøge øen, og det er både sikkert og vist, at alle kommer til at opleve dragefestivalen igen i 2014…og 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Det er jo ingen grund til at spilde sin tid, fordi Wolfgang Schimmelpfennig og hans ven Rainer Kregovski har nemlig allerede fastlagt datoer til og med 2020. Ønsker du derfor at opleve dragefestivalen på Fanø, så kan du i dit stille sind støve internettet for flere informationer.

Har du lyst til at høre mere om Poul Henningsen og hans passion for drager, så anbefaler vi interviewet, som blev lavet på DR.

Poul Henningsen interview

268 167 Drageflyvning Fano