Ribe Domkirke

Den bedst bevarede af Nordens højromantiske domkirker

Den romanske Vor Frue Kirke er Danmarks ældste og bedst bevarede domkirke og blev bygget fra 1150–1250. Kirken er Danmarks eneste 5-skibede kirke. Fra det 53 m høje borgtårn fra 1333 er der en imponerende panoramaudsigt over Ribe og den fredede Ribe Hovedeng.

Kirken er berømt for Cobra-kunstneren Carl-Henning Pedersens hovedværk. Fra 1982–1987 udsmykkede han kirkens apsis med syv stiftmosaikker med bibelske motiver nederst i korbuen, glasmosaikker i ruderne og kalkmalerier i hvælvingen.

Vægterrundgang
Det var vægterens opgave at holde ro og orden og at passe gadebelysningen i byens gader om natten, samt at slå alarm i tilfælde af ildebrand og stormfloder.

Desuden skulle vægterne markere hvert timeslag ved at synge et vægtervers. De sang, for at berolige borgerne med at der blev holdt vagt, men også fordi de færreste personer, dengang havde et ur. Sangen var en vigtig del af bestillingen som vægter, de blev opfattet som en slags professionelle gadesangere.

Adresse
Torvet
6760 Ribe
www.ribe-domkirke.dk

Priser
Gratis adgang til kirken
Tårn og museum: 20 kr. 10 kr.

Åbningstider
November til og med Marts: kl. 11.00 - 15.00.
April og oktober: kl. 11.00 - 16.00.
Maj til og med September: kl. 10.00 - 17.00.
Fra 1/7 til 15/8: kl. 10.00 - 17.30.
I efterårsferien og vinterferien: kl. 10.00 - 17.00
Bemærk at kirken på søn- og helligdage først åbnes for turistbesøg kl. 12.00
Guidede ture kan arrangeres igennem turistbureauet
Se ændrede åbningstider på www.ribe-domkirke.dk

Vægterrundgang i Ribe:

  • Turene begynder på Torvet ved Restaurant Weis Stue
  • Vægteren går fra maj til oktober, samt uge 7 og i Påsken
  • Hver aften kl. 20.00 (+ kl. 22.00 fra juni-august)
  • Turen varer ca. 45 minutter
  • Sprog: Dansk & Engelsk
  • Det er gratis at gå med