Varde Miniby

Arnbjergparken i centrum af Varde danner en smuk ramme om Varde Miniby, der er verdens ældste håndværksmæssigt korrekt opførte miniatureby. Byens mere end 300 bygninger er en lilleputudgave af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi af den oprindelige. Varde er naturligvis meget ældre som by, men vardenserne var uheldige i deres omgang med åben ild i begyndelsen af 1800-tallet, så selv om gadeforløbet stort set er det samme som i middelalderen, er bygningerne nyere. Husene i Minibyen bliver bygget af de såkaldte minimurere. Pensionerede, dygtige og ikke mindst passionerede fingersnilde mænd, der mødes året rundt for at bygge de små huse i millimeternøjagtige kopier med hjemmestøbte tag- og mursten, nedløbsrør, vinduespartier og bindingsværk. Et imponerende stykke håndværk og ikke mindst by- og kulturhistorie.

Varde Miniby

  • Maj, juni og august dagligt 10–17
  • Juli dagligt 10–18
  • September og oktober dagligt 10–16
  • Sidste åbningsdag 2019 er 24. oktober
  • 40 DKK 12 DKK (3–12) Gratis (0–2)
  • Alle bygningsmaterialer er håndlavede på specialværksted hos minimurerne.
  • I kiosken kan du købe kaffe, the, is og slik.
  • Minimurerværkstedet har åbent i sæsonen, så man kan følge minimurernes præcisionsarbejde hver onsdag 9–12.
  • Minibyen har eget byråd og borgmester.

Adresse
Enghavevej 23
6800 Varde
www.minibyen.vardekommune.dk