Vidåslusen

Vidåslusen er et godt udgangspunkt for en gåtur ved Det fremskudte Dige eller langs Vidåen. Vidåslusen er en afvandingssluse. Slusens formål er at tillade vandets gennemstrømning i én retning og forhindre vandbevægelse i den modsatte retning.

Det er Vidåslusen, der afvander Vidåen. Det vil sige, at slusen sørger for, at vand fra Vidåen kan løbe ud i Vadehavet, mens den forhindrer vand fra Vadehavet i at løbe ind i Vidåen, Det sker ved hjælp af sluseporte, der åbner og lukker automatisk, når vandstanden i Vadehavet er højere end vandstanden i Vidå. Det sker både ved det daglige højvande og ved stormfloder i forbindelse med kraftigt blæsevejr.

På blæsende dage kan det være næsten umuligt at stå oprejst på diget ved Vidåslusen, mens der på klare dage er en fantastisk udsigt.

Ved Vidåslusen kommer du som besøgende helt tæt på naturen, her er det muligt at se både fugle og de får, der afgræsser digerne.